Coronavirus: Infomail 9
Coronavirus: Infomail 9 - (7. maj 2020)
(Sendt til postadresse og formand)
Fodboldklubberne kan åbne igen med corona-regler
Nu bliver det igen muligt for alle landets knap 330.000 breddefodboldspillere at vende tilbage til fodboldbanerne fra 11. maj. Myndighedernes anvisninger og fodboldens corona-regler skal dog følges nøje, og kampe, turneringer og stævner må fortsat vente.
Dertil kaldte statsministeren, på sit pressemøde, idrætslivet og foreningslivet for "noget af det mest værdifulde vi overhovedet har i vores samfund". Det er en kæmpe anerkendelse af alle jer frivillige ude i klubberne og resten af foreningslivet.
Samtidig betyder meldingerne helt konkret, at vi nu arbejder på højtryk med at få opdateret materialer, der kan understøtte jer i en kommende genåbning af fodbolden. Der arbejdes blandt andet på en tjekliste til bestyrelsen samt mailskabeloner til frivillige og medlemmer.
Derudover arbejdes der, som tidligere annonceret, blandt andet på træningsprogrammer tilpasset myndighedernes retningslinjer, onlinekurser om corona-tilpasset træning, informationsmaterialer og hjemmetræningsøvelser til spillerne.
Samtidig stod det dog klart, at forsamlingsforbuddet for over 10 personer fortsat vil være gældende. Derfor vil turneringskampe fra mandag den 11. maj også blive udsat. De påsatte dommere vil naturligvis også blive aflyst. Vi arbejder på at få skabt afklaring omkring turneringerne. Nærmere information følger.
Husk at du løbende kan holde dig opdateret på dbusjaelland.dk/corona
Foto: Anders Kjærbye / fodboldbilleder.dk
Nye turneringsscenarier afventer myndighedernes
næste udmelding
Vi har tidligere annonceret, at der ville komme nye turneringsscenarier i denne uge. Men på grund af uvisheden omkring længden på nedlukningen af Danmark, så er vi nødsaget til at afvente regeringens og myndighedernes næste udmelding. Dog vil vi senest komme med en ny udmelding 10. maj.
Du kan læse turneringsscenarieriene, hvis nedlukningen slutter senest 18. maj
Sommerland Sjælland Drenge/Pige Cup udsættes til
5./6. september
På grund af regeringens og myndighedernes forbud mod ’store forsamlinger’ har vi i samråd med vores samarbejdspartner Sommerland Sjælland og værtsklubben Nykøbing IF valgt at udsætte sommerens Sommerland Sjælland Drenge Cup og Sommerland Sjælland Pige Cup til 5./6. september 2020.
Læs mere her
Tilmeld jer allerede nu
Allerede nu er der åbent for nye holdtilmeldinger via KlubOffice. Husk at holdene skifter årgang henover sommeren. For nye tilmeldinger betyder det, at man skal tilmelde holdet til den årgang, som man skal spille til efteråret 2020. F.eks. skal U5 drenge 3:3 tilmelde sig U6 drenge 3:3 og U7 Piger 3:3 skal tilmelde sig U8 Piger 5:5 eller den alternative spilleform U8 Piger 3:3.
Eksisterende holdtilmeldinger vil blive flyttet til den nye dato, hvor vi sørger for at få opdateret til nye årgange.
Ingen finalestævner for pokalfinaler og SM
Foto: Gaston Szerman
På grund af usikkerheden omkring corona-situationens udvikling, herunder forbuddet mod store forsamlinger, så er vi nødsaget til at aflyse finalestævnerne for henholdvis SM-kampe og pokalfinaler. Vi satser fortsat på at kunne afvikle finalerne som enkeltkampe, hvor hjemmebanen tildeles efter lodtrækning.
Bliv ved med at tippe os
Vi håber fortsat, at I har lyst til at indsende jeres mange gode tiltag ude i klubberne. Uanset om det er tip om online træning, challenges, tricks eller en sjov video.
Indsend det til peve@dbusjaelland.dk, så vil vi blive ved med at dele jeres gode aktiviteter.
Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside
Sådan holder du dig opdateres om coronavirus
og fodbolden
Følg med på vores hjemmeside, hvor vi løbende vil give besked om, hvad de nye meldinger fra regeringen og myndighederne får af betydning for turneringer, stævner og øvrige aktiviteter hos DBU Sjælland.
Du kan fortsat kontakte vores nødberedskab per telefon eller mail. Forvent dog lidt længere svartider.
Du kan finde svar på hyppigt stillede spørgsmål og holde dig løbende orienteret om corona-situationen på dbusjaelland.dk/corona - her finder du også kontaktoplysninger til nødberedskabet.
Hold fast
Det vigtigste budskab herfra er fortsat, at vi skal holde fast og blive ved med at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger (link til Sundhedsstyrelsens hjemmeside).
Pas godt på jer selv og hinanden.