Coronavirus: Infomail 7
Coronavirus: Infomail 7 - (24. april 2020)
(Sendt til postadresse og formand)
Seneste nyt fra DBU Sjælland vedr. corona-situationen
Vi håber, at I holder modet oppe derude og nyder det gode vejr.
I denne mail har vi samlet de seneste informationer omkring udsatte og aflyste aktiviteter grundet regeringens og myndighedernes krav og anbefalinger vedr. COVID-19/coronavirus-situationen.
Husk at du løbende kan holde dig opdateret på dbusjaelland.dk/corona
Foto: Anders Kjærbye / fodboldbilleder.dk
Nye turneringsscenarier afventer myndighedernes
næste udmelding
Vi har tidligere annonceret, at der ville komme nye turneringsscenarier i denne uge. Men på grund af uvisheden omkring længden på nedlukningen af Danmark, så er vi nødsaget til at afvente regeringens og myndighedernes næste udmelding. Dog vil vi senest komme med en ny udmelding 10. maj.
Du kan læse turneringsscenarieriene, hvis nedlukningen slutter senest 18. maj
Sommerland Sjælland Drenge/Pige Cup udsættes til
5./6. september
På grund af regeringens og myndighedernes forbud mod ’store forsamlinger’ har vi i samråd med vores samarbejdspartner Sommerland Sjælland og værtsklubben Nykøbing IF valgt at udsætte sommerens Sommerland Sjælland Drenge Cup og Sommerland Sjælland Pige Cup til 5./6. september 2020.
Læs mere her
Tilmeld jer allerede nu
Allerede nu er der åbent for nye holdtilmeldinger via KlubOffice. Husk at holdene skifter årgang henover sommeren. For nye tilmeldinger betyder det, at man skal tilmelde holdet til den årgang, som man skal spille til efteråret 2020. F.eks. skal U5 drenge 3:3 tilmelde sig U6 drenge 3:3 og U7 Piger 3:3 skal tilmelde sig U8 Piger 5:5 eller den alternative spilleform U8 Piger 3:3.
Eksisterende holdtilmeldinger vil blive flyttet til den nye dato, hvor vi sørger for at få opdateret til nye årgange.
Ingen finalestævner for pokalfinaler og SM
Foto: Gaston Szerman
På grund af usikkerheden omkring corona-situationens udvikling, herunder forbuddet mod store forsamlinger, så er vi nødsaget til at aflyse finalestævnerne for henholdvis SM-kampe og pokalfinaler. Vi satser fortsat på at kunne afvikle finalerne som enkeltkampe, hvor hjemmebanen tildeles efter lodtrækning.
Bliv ved med at tippe os
Vi håber fortsat, at I har lyst til at indsende jeres mange gode tiltag ude i klubberne. Uanset om det er tip om online træning, challenges, tricks eller en sjov video.
Indsend det til peve@dbusjaelland.dk, så vil vi blive ved med at dele jeres gode aktiviteter.
Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside
Sådan holder du dig opdateres om coronavirus
og fodbolden
Følg med på vores hjemmeside, hvor vi løbende vil give besked om, hvad de nye meldinger fra regeringen og myndighederne får af betydning for turneringer, stævner og øvrige aktiviteter hos DBU Sjælland.
Du kan fortsat kontakte vores nødberedskab per telefon eller mail. Forvent dog lidt længere svartider.
Du kan finde svar på hyppigt stillede spørgsmål og holde dig løbende orienteret om corona-situationen på dbusjaelland.dk/corona - her finder du også kontaktoplysninger til nødberedskabet.
Hold fast
Det vigtigste budskab herfra er fortsat, at vi skal holde fast og blive ved med at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger (link til Sundhedsstyrelsens hjemmeside).
Pas godt på jer selv og hinanden.